SAUNAGUS
Wellness Arrangementer med Saunagus
Alle arrangementer i Vestbad Wellness indeholder Saunagus.
Se arrangementkalender HER
Saunagus med æteriske olier og romersk bad
Saunagus er en saunakultur, hvor en gusmester hælder vand med æteriske olier på de glohede sten og dermed skaber velduftende dampe, som mesteren med et håndklæde vifter op i, så dampene omslutter saunagæsterne og giver øget velvære.
Med til Saunagus hører en lille historie, der relaterer til det tema, som saunamesteren har valgt, og det knytter sig bl.a. til de æteriske olier, der bruges.
Æteriske olier – for duft, velvære og helbred
Æteriske olier udvindes af planter, blomster, urter, træer og rødder. Duftene fra æteriske olier har opløftende egenskaber på sindet, og de kan hjælpe dig til at slappe af og finde ro. De kan bruges i sauna, dampbad og tilsat massageolie. Hver æterisk olie har sin egen unikke duft, virkning og egenskab.
Min. alder for adgang af wellness-afdelingen er 16 år.