///Billeder – Ombygningen
Billeder – Ombygningen 2018-09-06T10:48:04+00:00

BILLEDER – OMBYGNINGEN AF VESTBAD SVØM

Vi glæder os meget over, at vi nu efter halvandet år med ombygning har åbnet op for den nye svømmehal, der har 3 nye bassiner og summer af glade badegæster.

Ombygningen sættes i gang
Mandag den 19. december 2016 blev det store bassin i Vestbad tømt for vand. På billedet er det Brøndbys borgmester Kent Max Magelund der hiver proppen.


SEPTEMBER 2017

1. etape er i gang og ombygningen af Vestbad Svøm er næsten halvvejs i september 2017. Samtidig udbygges Vestbad Fitness på 1. sal med egne omklædningsrum.

3 bassiner
Den vestlige ende af Vestbad Svøm med gamle 50-meterbassin ombygges til 3 bassiner, herunder et nyt 25-meterbassin med 6 baner. I baggrunden kan man ane det nye varmtvandsbassin og i forgrunden det nye dybvandsbassin.

Udgravning
Der graves ud til de 3 nye bassiner. Her ses det nye 25-meterbassin med det store vinduesparti ud til Friluftsbadet. I forgrunden kan man ane kanten af det nye dybvandsbassin.


MAJ 2018

2. etape af ombygningen går fremad, og der arbejdes med at blive klar til åbningen i august. Det store bassin testes allerede med vand.

Det nye 25 meter bassin
25-meter bassinet er på 387 m2 med 6 baner og en dybde på 140-200 cm. Vi glæder os til igen at byde velkommen til motions- og konkurrencesvømmere.

Det nye varmvandsbassin
Vestbads nye varmtvandsbassin med rampe, bliver 120-150 cm dybt og ca. 34 grader varmt. Varmtvandsbassinet skal efter planen benyttes til ‘Undervisning i varmtvand’ samt gæster i Vestbad Svøm.

Det nye dybvandsbassin
Det nye dybvandbassin er på 106 m2 med ca. 29 grader varmt vand og en dybde på 3,4 meter. I forbindelse med dybvandsbassinet vil der være forskellige platforme at springe fra samt en 4,8 meter høj klatrevæg.