Teamleder med brancheerfaring til Vestbad Svømmehal

Om jobbet

Som teamleder i Vestbad bliver du en del af teamleder gruppen og i tæt samarbejde med gruppen og ledelsen, vil du være med til at drive og udvikle Vestbad.
Du vil få personaleansvaret for Vestbad livredderteam, som både tæller fastansatte og timelønnede. Du vil være ansvarlig for den daglige planlægning og driftskoordinering af svømmehallen og på sigt friluftsbadet.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. af vagtplanlægning, rengøringsplanlægning, oplæring og udførsel, aktivitetsplanlægning, personaleudvikling, udmøntning af organisatoriske beslutninger mm., og du skal selv indgå delvist i vagtrullet og i den daglige drift af huset.
Du skal endvidere, sammen med medarbejderne og den øvrige ledelse, arbejde aktivt med udviklingen af Vestbad, aktiviteter i svømmehallen og medvirke til at Vestbad er et aktivitetshus hvor alle føler sig trygge og velkomne.

Du refererer i det daglige til souschefen.

Din profil

Du har erfaring med eller lysten til at være leder.
Du er en selvstændig og synlig leder der ønsker at motivere medarbejderen i deres job.
Du kan yde et højt serviceniveau overfor både gæster, foreninger og kollegaer.
Du trives i en til tider omskiftelig hverdag hvor tidlige morgener, sene aftner, weekender og helligdage indgår som en del af din arbejdstid.
Du kan lide at gøre et godt stykke arbejde og samtidig have det sjovt med dine kollegaer.

Du sætter en ære i at der er styr på dit område, både mht. rengøring og service af gæster.

Det er et krav at du kan bestå en erhvervslivredderprøve.
Erfaring fra lignende arbejdsplads og uddannelse indenfor rengøring, aktiviteter i vand, førstehjælp, livredning og ledelse kan være en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os

En spændende og udfordrende stilling  i et hus fyldt med gode kollegaer.
En vekslende hverdag, hvor der er perioder med fart på og andre mere stille perioder.
Deltagelse og sparring med kollegaer i teamledergruppen
En arbejdsplads der vægter trivsel, godt arbejdsmiljø og sociale events højt.
En ledelse der har personlig – og kompetence udvikling på dagsordenen for teamlederne.

Vestbad er et moderne aktivitetshus for alle, i alle aldre. Her tilbyder vi svøm, wellness, fitness og fysioterapi. Vi er ca. 75 kollegaer og Vestbad bliver besøgt af 350.000 gæster årligt.
Vi råder over en svømmehal med 25-meter bassin, to varmtvandsbassiner, to legebassiner, et spring/dybvandsbassin med udspringsplateauer og klatrevæg, samt en vandrutsjebane.
I friluftsbadet har vi et 25-metersbassin med 1-meter og 3-meter vipper, samt 5-meter tårn, legebassin og vandlegepladsen ”Hønen” for de mindste.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. august 2023 eller hurtigst derefter.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Souschef, Camilla Vang Christensen, 30 76 94 52.

Arbejdssted: Vestbad, Nykær 26, 2605 Brøndby.

Ansøgning

Send din ansøgning online HER med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 18. juni 2023.

Ansættelsessamtaler i uge 25, 2023. 1. samtale d. 20/6 – 2023 og potentielt 2. runde samtaler d. 22/6-2023.