
Receptionist
Vil du være en del af Vestbads team af receptionister/cafémedarbejdere?
I Vestbad er vi er altid på udgik efter dygtige folk, som kan indgå i teamet. Det er primært aften/weekend-vagter og passer godt som et studiejob ved siden af uddannelse.
Vestbad er et større aktivitetshus, med svømmehallen som kerneopgave. Derudover har vi fitnesscenter, wellnessafdeling, fysioterapi og friluftsbad om sommeren.
Som receptionist/cafémedarbejder er du det første ansigt vores gæster møder, og det er dermed dig, der starter den gode oplevelse. Derfor er det yderst vigtigt, at du kan lide at tale med mennesker i alle aldre, samt at du evner at vejlede og yde den bedste service.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
– Guide gæster i brug af de mange muligheder i Vestbad
– Salg af div. periodearmbånd, billetter og aktiviteter, samt cafevarer
– Besvare telefonopkald
– Mødeforberedelser, afvikling og oprydning
– Lettere rengøring og soignering i huset
– Rundvisning af nye gæster
– Daglig rengøring af reception/cafe
– Opfyldning af varer, samt forberedelse af produkter i caféen
Vi forventer, at du:
– Er udadvendt, servicemindet og smilende
– Har erfaring fra butik, reception eller restaurant
– Udstråler energi, er initiativrig og aktivt bidrager til de opgaver der skal løses i huset.
– Er en teamplayer med gode samarbejdsevner
– Er ansvarsbevidst og fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og løbende justering i arbejdsfordeling og arbejdstider
– Kan fremvise en ren straffeattest
Vi tilbyder:
– Et spændende job i et aktivt miljø
– Et job med god mulighed for personlig udvikling
– Løn og pension efter gældende overenskomst
– Træningsmuligheder i svømmehal og fitnesscenter
Arbejdstid:
– Stillingen er deltid med arbejdstid aften og weekend. Men der vil også være mulighed for vagter i hverdagene.
Ansøgning og CV, samt evt. spørgsmål sendes til os på mail: vestbad@rk.dk