Nyt medlemssystem i Vestbad
I Vestbad følger vi Rødovre kommunes digitaliseringsstrategi, og vi arbejder løbende på, at vores IT løsninger skal skabe værdi for både gæster og personale i form af høj kvalitet og god service. Derfor er vi glade for at kunne åbne op for en række nye og forbedrede løsninger de kommende måneder. Vi skifter i etaper hele den IT platform, der i det daglige bruges til at servicere vores gæster – dvs. kassesystem, medlemssystem, online booking og vores ind- og udgangs mølle/kontrolsystem.
1.etape:
For at sikre en god overgang til det nye system, har vi valgt at dele det op i etaper. Første etape bliver, at vores online del åbner op for profildannelser allerede i dag den 13/7 via https://vestbad.halbooking.dk/ – du kan med fordel allerede nu lave en profil på så du er klar til at booke dit forløb.
Åbning og tilmelding til efterårets FORLØB er muligt fra onsdag d. 19. juli kl. 12:00 – dvs. baby-/børnesvømning, genoptræningsforløb, livsstilsforløb, samt massage og wellness arrangementer.
2.etape:
Tilmelding og booking til alle andre hold (fitnesshold, hold i vand osv.) er først muligt i etape 2, når indgangsmøllerne bliver udskiftet. Det forventer vi bliver til september, men præcis dato kommer senere.
Har du spørgsmål til oprettelse eller booking er du meget velkommen til at sende os en mail på vestbad@rk.dk og skrive dit telefonnummer, så ringer vi dig op den førstkommende hverdag. Vi besvarer også mails alle hverdage mellem 9:00–14:00.
Vi glæder os til at kunne give en endnu bedre oplevelse til vores gæster og håber I tager godt imod de nye muligheder.