MOTION I VAND FOR GRAVIDE

Et hold for dig, der ønsker god og behagelig træning under graviditeten.

Vestbads fysioterapeuter tilbyder motion for gravide i det store varmtvandsbassin. Træningen indeholder elementer af konditions-, muskelstyrke- og udholdenhedstræning samt udspænding. Der fokuseres på de muskelgrupper, der især belastes under graviditeten og i efterfødselsperioden.

Træning i vand er skånsom og velegnet til gravide, da belastningen på led og muskler er mindsket. Desuden kan det varme vand have en smertelindrende effekt ved f.eks. bækkensmerter, ligesom det virker afstressende og giver ro i kroppen.

Undervisningen foregår i vores store varmtvandsbassin, der er 120 cm dybt og 34 grader varmt.

Når du ankommer skal du henvende dig i receptionen hvor du vil få udleveret et periodearmbånd, som bruges til indgang i svømmehal og skabene i omklædningen.

Efter et grundigt bad fortsætter du til svømmehallen. Her vil undervisningen foregå i vores store varmtvandsbassin i forlængelse af 25 meter bassinet. Du skal vente i venteområdet ved bassinet, til instruktøren kalder dig hen og undervisningen starter. Efter endt undervisning skal du gå til omklædning.

Pris
Det koster 110 kr. pr. gang, hvis man melder sig til et forløb. Et forløb er 5 uger. Enkeltbilletter koster 140 kr. Kan købes på dagen i billetsalget.

SE HOLDPLAN 

book/køb her