EFTERFØDSELSTRÆNING I SAL

ÅBEN FOR BOOKING 

Efterfødselstræning i sal er bygget op så det passer sammen med Krybe/kravle-hold. Derfor købes holdet også som en pakke hvor man køber begge hold til 150 kr.

Krybe/kravle-hold ligger onsdage kl. 10-11 og efterfødselshold onsdage kl. 11-12.

Der er mulighed for køb af enkeltbillet til holdet for 99 kr. pr. hold. Enkeltbillet kan kun købes på dagen i receptionen og hvis der er ledige pladser!

Alle mødre er velkomne på holdet både med og uden børn. Du kan være med hvis du ingen efterfødselsgener har, hvis du har delte mavemuskler, nedsunket underliv, født ved kejsersnit eller andre problematikker. Træningen tilrettelægges så ALLE kan være med.

Træningen foregår i salen i vores fitnesscenter. Du er velkommen til at tage barnevognen med op på 1. sal i vores venteområde hvis dit barn sover.

Inde i salen er der et tæppe med legetøj som dit barn gerne må ligge på under træningen. Du er også velkommen til at have barnet liggende ved siden af dig under træningen.

Træningen veksler mellem styrketræning og konditionstræning og er tilrettelagt så det er nemt at gå til og fra øvelserne hvis baby er ked af det eller har brug for mad. Baby kan også nemt inddrages i mange af øvelserne i træningen.
I styrketræningen har vi især fokus på korrekt aktivering af bækkenbunden og coremuskulaturen samt samspillet mellem disse to.

En gang imellem (afhængig af hvor mange nye der er) gennemgås korrekt knibeteknik mm. på holdet. En af de første gange du er til træningen vil du få tjekket dine mavemuskler.

Træningen kan være et godt alternativ til din mødregruppe. Træn først og sid bagefter og få en kop kaffe eller andet sammen i caféen.

Medbring et par træningssko med god støtte og et håndklæde og vand. Autostol og lift må gerne medbringes ind i salen.

Tilmelding til dette hold gælder 1 barn + 1 voksen.
Pladsen bookes i barnets navn.

book/køb her

. . . . . . . . . .

Venteliste
Hvis holdet er fuld booket og du ønsker at komme på venteliste, er du velkommen til at sende en formular til undervisningsafdelingen.

Kom på venteliste

. . . . . . . . . .

Chiparmbånd
Vi benytter chiparmbånd for adgang gennem indgangsmøllen til Vestbad Svøm og omklædningsfaciliteter.
Chiparmbåndet koster 80,- kr. i depositum. Man behøver kun ét chiparmbånd til baby- og børnesvøm, da den voksne følger med gratis.